I TT Revision har vi de seneste mange år oplevet en god og stabil vækst. En vækst, som vi både er rigtig glade for, men også stolte af. Væksten har medført, at vi har ansat 1-2 nye medarbejdere om året, og det har de seneste år givet pres på vores lokaler. Vi er nu kommet til et tidspunkt, hvor vi er vokset ud af vores nuværende rammer.

Nye lokaler på Indiakaj

Vi har været meget glade for vores mange år i lokalerne på Vester Voldgade, men de fysiske begrænsninger har gjort det nødvendigt at finde nye lokaler. Vi flytter derfor pr. 18. november til større lokaler på Indiakaj nr. 6 tæt på Østerport station, Kastellet og ”Den lille Havfrue”.

Kontoret er centralt beliggende i forhold til både tog og Metro, og vi får betydelig bedre parkeringsforhold, idet der er p-pladser rundt om bygningen.

Den nye adresse pr. 18. november bliver Indiakaj 6, 2100 København Ø.

Med de nye lokaler bliver vi i stand til at tilføre nye arbejdspladser og nye spændende tiltag hos TT Revision. Vi får omkring 900 kvm og vi er overbeviste om, at flytningen vil give endnu mere energi i hverdagen, og mest af alt ser vi frem til nu at skabe rammerne for vores fremtidige vækst.

Lejemålet er beliggende i en charmerende bygning fra 1895 ejet af By & Havn, og fremstår fuldstændigt nyrenoveret. Vi får gode kontorer og bedre mødefaciliteter i en historisk ejendom, som ligger i utrolige spændende omgivelser tæt ved vand og Langelinie.

Amager – Skøjtevej

Vi bibeholder vores kontor på Amager, hvor vi flytter internt i huset til et andet lokale. Vi vil fortsat betjene vores kunder på Amager og have samme mødefaciliteter. Som et led i vores flytning har vi brug for en større vidensdeling kollegaerne imellem, end den vi har i dag, og derfor vil medarbejderne som hidtil har været på kontoret på Skøjtevej, også skulle sidde på Indiakaj.

Kontoret på Skøjtevej vil fra og med 18. november være bemandet hver tirsdag og onsdag samt i øvrigt efter aftale.

Til de kunder, som til daglig benytter kontoret på Amager, mødes vi fortsat meget gerne alle ugens dage, blot efter aftale.

Flyttedato

Vi flytter fra fredag den 15. november til mandag den 18. november, og i disse dage kan svartid på mail og telefon være en lille smule længere end normalt.

Reception

Vi glæder os til at byde Jer velkommen i vores lokaler på Indiakaj. Umiddelbart efter vi er kommet på plads i de nye lokaler, vil vi invitere til reception, så alle får mulighed for at se vores nye lokaler og nye omgivelser.

RevisorPosten 2-2023

RevisorPosten 2-2023 Læs mere om: Sådan håndterer du afbrydelser og skaber arbejdsro Tab på debitorer  - moms- og skattefradrag Ny bogføringslov skal lette byrderne for danske virksomheder Salg uden moms - momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 2 Brugtmomsreglerne...

KURSUSTILMELDING

I samarbejde med FIU – Fælles Intern Undervisning (revisorers kursussamarbejde) har vi muligheden for at invitere dig/jer med til udvalgte kurser inden for moms, personalegoder og compliance i efteråret 2023. Compliancedag med fokus på krav iht. Hvidvaskloven og GDPR...

Lovforslag om nye regler for ejendomsværdiskat mv. fra og med 2024

Skatteministeren har fremsat et lovforslag om de nye regler for beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld for familiens parcelhus, ejerlejlighed og sommerbolig. Disse lovforslag skal ses i lyset af et bredt forlig i Folketinget i 2017 og 2020 om tryghed for...

Udlån fra virksomhedsskatteordningen – skal eller skal ikke!

Når der i virksomhedsskatteordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge og måske endog få en bedre forrentning end i pengeinstitutter mv. En række afgørelser og domme har imidlertid fået det resultat, at udlånene ikke havde...