Byretten i Århus har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær undgik beskatning af bil, der var vinteropbevaret og stilstandsforsikret.

Ingen beskatning af fri bil

En hovedaktionær var blevet beskattet af fri bil til og med november 2010. Den 29. november 2010 blev bilens nummerplader afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, bilen overgik til stilstandsforsikring og blev herefter opbevaret i selskabets lagerlokale beliggende otte kilometer fra aktionærens bolig. Primo maj 2011 blev bilen solgt.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil i perioden med stilstandsforsikring og henviste som begrundelse herfor til to domme fra Østre Landsret i 2014.

Det har i flere år været Skattestyrelsens opfattelse, at hovedaktionærer kun kan undgå beskatning af bil, der i øvrigt var til aktionærens rådighed, hvis bilens nummerplader blev afleveret til Motorstyrelsen.

Byretten i Århus var af den opfattelse, at hovedaktionæren ved de foretagne handlinger havde godtgjort, at han ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk råden over bilen. Byretten fandt, at rådighedshindringen var effektivt etableret og opretholdt. Det var uden betydning, om der i perioden var ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem aktionæren og selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse, ikke kunne tillægges afgørende betydning. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af fri bil i den omhandlede periode, selv om der ikke var sket aflevering af nummerpladerne til Motorstyrelsen.

Hvorfor når byretten i Århus til et andet resultat end Østre Landsret?

Den mest iøjnefaldende forskel mellem byretsdommen og dommene fra Østre Landsret i 2014 er, at i byretsdommen var nummerpladerne afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, hvorimod nummerpladerne i sagerne for Østre Landsret fortsat sad på bilen.

Revisormappen – nu som app

I samarbejde med Legal IT er der blevet udviklet en app til vores Revisormappe, hvor du har let adgang fra telefonen til alle din virksomheds dokumenter. App’en giver dig også mulighed for nemt at dele dokumenter eller billeder med din revisor eller videresende...

FRIST 20. MARTS – ACONTOSKAT FOR SELSKABER

Den 20. marts skal selskaber betale den første af to rater acontoskat. Men betaler dit selskab det rigtige beløb?Acontoskat 2023 På mandag skal selskaber betale acontoskat. Selskaber modtager opkrævning af acontoskat, som skal betales den 20. marts og den 20....

RevisorPosten 1-2023

RevisorPosten 1-2023 Læs mere om: Etablerings- og iværksætterkonto Hvorfor er det særligt vigtigt, at virksomheder med blandede aktiviteter husker at indberette momsen i Danmark, når der købes varer og ydelser i udlandet? Derfor skal du droppe multitasking lige nu...

Gebyr i forbindelse med vores kontrol af hvidvasklovgivningen

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med hvidvasklovgivningen, herunder om revisorer årligt kontrollerer kundernes ID-oplysninger samt andre oplysninger. Det betyder, at vi løbende bliver stillet overfor flere og flere krav i relation til dokumentationen i vores arbejde....