TT Revision søger en revisorelev med opstart allerede d. 1. august 2022, der gerne vil lære mere om bogføring, regnskab, revision, skat og moms. Er det noget for dig? Så læs endelig videre.
Medarbejdere taler sammen

Bliv en del af TT Revision

Vores kunder er primært små- og mellemstore selskaber (SMV-segmentet). Desuden løser vi en række opgaver for personlig drevne virksomheder. Vi beskæftiger os også med ejer- og andelsboligforeninger, brancheorganisationer, foreninger og fonde, så det er en bred sammensat kundeportefølje, du kan komme til at arbejde med.

Internationalt deltager vi i revisorsamarbejdet med Kreston Global og ønsker du senere at få et ophold i udlandet gennem Kreston Global, så er der også mulighed for det.

Vi har en flad organisationsstruktur med en uformel tone, hvor sparring foregår på kryds og tværs af alder og anciennitet, og hvor du får en klar udmelding om dine succesmål med løbende månedlig opfølgning. Vores mål er at sikre du bliver ”best in class” og du tilegner dig de grundlæggende egenskaber som revisor under dit elevforløb. Af samme årsag har vi udviklet en elevhåndbog, der danner grundlag for, at du opnår opsatte læringsmål under din elevperiode.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil variere fra kunde til kunde, men vil omfatte følgende i elevperioden:

 

  • Revision og regnskabsopgaver for en række mindre kunder
  • Bogføringsopgaver
  • Lønningsregnskab og indberetning
  • Momsopgørelse og indberetning, herunder også lønsumsafgift
  • Lettere rapporteringsopgaver
  • Afstemning og klargøring af regnskabsmaterialet til revisorerne i forbindelse med årsafslutning
Vi forventer…

Du har afsluttet HHX-uddannelsen. Hvis du har færdiggjort eller er ved at færdiggøre uddannelsen, som finansøkonom/Financial controller vil det være en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen.

Vi forventer desuden, du kommer med godt humør og mod på at lære mere og nyt. Dine opgaver vil være afvekslende og der vil være mulighed for at sætte præg på din arbejdsdag.

Når du starter hos os, vil du blive præsenteret for en plan som beskriver et introduktionsforløb, med angivelse af dine kommende arbejdsopgaver, og du vil desuden blive tilknyttet en fast ”Buddy”, som vil hjælpe dig fagligt, men også sikre, at du falder godt til hos os.

Du vil gennemgå et to årigt struktureret elevforløb, hvor du vil følge FSR – danske revisorers undervisningsforløb for revisorelever sideløbende med at du får en masse praktisk erfaring hos os.

Du vil også få mulighed for at starte på HD-studiet. Som person, er du indstillet på at være en del af holdet, og respekterer dine kunder og kollegaer, sætter en ære i kvalitet og fremtræder troværdigt og tillidsvækkende.

Du vil få fast arbejdsplads på vores kontor på Indiakaj, hvor du sammen med 27 andre kollegaer vil blive omdrejningspunkt for vores kunder. Du vil også kunne få enkelte opgaver på vores kontor på Amager under elevperioden.

Vores kontor ligger centralt med kort afstand til Østerport Station med gode bus-, tog- og metroforbindelser.

Du tilbydes gode arbejds- og personaleforhold i et røgfrit miljø, fast lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring samt mulighed for frokostordning.

Elevperioden begynder den 1. august 2022.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning samt cv til os snarest mulig.

Send din ansøgning og cv sendes til Charlotte Braas på cb@ttrevision.dk. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Braas eller Jesper Madsen på tlf. 33 15 27 27.

Interesseret?

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning samt cv til os snarest mulig.
Send din ansøgning og cv sendes til Charlotte Braas på cb@ttrevision.dk. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Braas eller Jesper Madsen på tlf. 33 15 27 27.