Har du erfaring inden for revisionsbranchen og vil du have ansvar i en innovativ og nytænkende revisionsvirksomhed?
Så kunne du være lige den kandidat, vi søger til TT Revision.
Medarbejdere taler sammen
Vi tilbyder dig forskelligartede opgaver tilpasset dine kompetencer, frihed til at planlægge din arbejdsdag samt mulighed for efteruddannelse og videreudvikling. Vi søger en medarbejder på fuldtid.

Bliv en del af TT Revision

Vi er en moderne revisionsvirksomhed med 2 kontorer i København, der oplever stigende vækst. Vores kundegruppe er en blanding af selskaber fra SMV-segmentet, personligt drevne virksomheder, ejer- og andelsboligforeninger, brancheorganisationer og andre foreninger. Vi sætter altid kunden i fokus og skaber tillidsfyldte relationer gennem god kvalitet og rådgivning.

Du strukturerer din egen hverdag
Din dagligdag er fyldt med selvstændigt arbejde – vi tilstræber at du relativt hurtigt får din egen kundeportefølje og ansvaret for en række kunder, hvor du varetager skatte-, revisions- og regnskabsopgaver.

Det er også dig, der følger op og afslutter opgaverne igen. Du er altså med fra start til slut. Herudover vil der også forekomme opgaver, hvor du indgår i et team sammen med både yngre og erfarne kollegaer. Afhængig af din profil vil du have mulighed for at få ledelsesansvar i en af vores afdelinger..

Mere specifikt har du til opgave at:

  • varetage revision og review af regnskaber
  • udarbejde og opstille års- og perioderegnskaber
  • behandle skattemæssige opgørelser for selskaber og personlige virksomheder
  • rådgive kunder inden for skat og moms
  • deltage i vidensdeling med dine kolleger.
  • assistere med løsning af diverse ad hoc opgaver i samarbejde med afdelingsleder og partner

Vi søger en revisor med en god kundeforståelse, der

  • går til arbejdet med en faglig stolthed
  • sikrer høj kvalitet
  • forstår vigtigheden af troværdige kunderelationer
  • yder en solid service, der møder kundernes behov
  • har 5+ års erfaring fra en tidligere revisorstilling
  • er cand.merc.aud. eller HD(R) eller blot i gang med en af uddannelserne
  • har lyst til nye udfordringer og kollegaer

Har du ledelseserfaring fra din stilling i dag eller fra en tidligere stilling, så vil det være en fordel men det er ikke noget krav for at søge stillingen.

Du får en arbejdsplads med gode personaleforhold og fast lønpakke samt pensionsordning og sundheds–forsikring. Og så tilbyder vi mulighed for flextid, uddannelse og efteruddannelse.

Et hjælpsomt team
Du bliver en del af hovedkontoret på Østerbro. Vi er pt. 26 kollegaer, der spænder bredt på aldersspektret. Vi har ansatte, der har været her i mange år, samtidig med at vi løbende tager elever ind.

Her hersker en flad organisationsstruktur, med en hyggelig, glad og positiv energi alle imellem. Månedligt følger vi op på dine succesmål, og hvor vi sætter pris på en uformel og hjælpsom stemning, samt sikrer, at du får mulighed for at lykkes og udvikles i jobbet.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marja Tiefenthal Berentsen på 78 78 90 91. Send din ansøgning og dit CV til mb@ttrevision.dk hurtigst muligt.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.