Hovedaktionærer beskattes af fri bil, lystbåd, sommerhus mv. ud fra en rådighedsbetragtning, normalt uanset om aktionæren gør brug af det aktiv, som selskabet ejer.
Rådighedsbeskatning af en lystbåd udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, hvilket vil sige 104 % om året. I en byretsdom, der omhandlede indkomståret 2012, slap hovedaktionæren dog med en beskatning af et beløb på knap 25 mio. kr. Det er dyrt at sejle!
Hovedaktionærbeskatning af rådighed over lystbåd
Skattepligtig værdi af lystbåd opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum.
For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden, hvilket vil sige en årlig beskatning på 104 % af bådens anskaffelsessum. Dette gælder, uanset om båden er taget på land i vinterperioden. Der sker dog nedslag i beskatningen, hvis andre end hovedaktionæren anvender lystbåden, og disse personer ikke er nærtstående, hvilket vil sige ægtefælle, forældre, børn og børnebørn m.fl.
Er der tale om en personalelystbåd, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Ved en personalelystbåd forstås en båd, der anvendes af andre medarbejdere (dog ikke forældre, børn og børnebørn m.fl.) i minimum 13 uger om året, og heraf skal mindst 8 uger ligge i højsæsonen, hvilket vil sige ugerne 22-34.
Byretsdommen
Sagen omhandlede et charterskib, der blev udlejet på timecharterbasis i samarbejde med et internationalt agentur. Skibet var ejet via nogle selskaber, hvor de ultimative ejere var to personer hver med en ejerandel på 50 %.
Skattestyrelsen havde forhøjet den ene hovedaktionærs indkomst med 24.818.880 kr. Dette beløb fremkom som beskatning i 40 dage (639.222 kr. pr. dag) eller i alt 25.568.880 kr. nedsat med en egenbetaling på 750.000 kr.
Skibet havde i det pågældende år været udlejet i 77 dage. De perioder, hvor skibet havde været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder, havde ligget i havn uden kunder eller været besøgt erhvervsmæssigt af de to ejere, var af Skattestyrelsen godkendt som en del af den erhvervsmæssige virksomhed, hvilket betød af hovedaktionæren måske kun blev beskattet af det faktiske antal dage, hvor han havde anvendt skibet.
Sagen for byretten omhandlede den ene af de to hovedaktionærer.
Byretten skulle tage stilling til, om:
- Der var tale om en lystbåd omfattet af formodningsreglen/ rådighedsbeskatning
- Om en rådighedsbeskatning er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) – kort fortalt om en beskatning på 104 % om året udgør en ekspropriativ beskatning?
Er charterskibet omfattet af reglerne om rådighedsbeskatning?
Byretten konkluderede, at der var tale om et skib, der var bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet er omfattet af de almindelige regler om rådighedsbeskatning af lystbåd.
Er rådighedsbeskatning i strid med EMRK?
Byretten anfører, at der er tale om en beskatningsregel, der er vedtaget af Folketinget med fuldt kendskab til konsekvenserne, og i øvrigt havde reglen været gældende i 12 år, inden det pågældende charterskib blev anskaffet. Der var derfor ikke grundlag for at statuere, at en rådighedsbeskatning på 2 % pr. uge af skibets anskaffelsessum er uproportional.
Byrettens konklusion mv.
Byretten fandt, at der var det fornødne, sikre grundlag for at lægge til grund, at hovedaktionæren havde haft adgang til at benytte skibet og i øvrigt rent faktisk i flere uger havde anvendt skibet privat.
Skattestyrelsens afgørelse blev hermed stadfæstet.